
PurePower har været et vigtigt brand for mange danske motionister, og jeg har selv haft produkterne med i tasken tidligere. Beslutningen om at udfase PurePower handler derfor ikke om, at deres produkter er “forkerte”, men om hvilken retning Sport Energy skal bevæge sig i fremover.
Min vision er at samle et mindre, skarpt sortiment af premium brands med fokus på dokumenteret test, højt kulhydratindtag pr. time og gennemarbejdede elektrolytløsninger. For at kunne holde den linje, er jeg nødt til at vælge nogle gode brands fra – også selvom de har været populære. PurePower sælges derfor kun så længe lager haves, mens hylderne gradvist gives mere plads til de brands, der bedst matcher den langsigtede retning for Sport Energy.
Hydro Plus Citrus har en frisk citrussmag med let syrlighed og mild brus. Smagen minder om en sukkerfri lemon-lime-sodavand. Den er nem at drikke før og under træning, uden at føles tung eller oversød. Et oplagt valg, hvis der ønskes smag og koffein uden sukker.
Hver tablet giver 75 mg koffein, en lille mængde kulhydrat samt natrium og udvalgte vitaminer og mineraler. Det lave energiindhold gør drikken velegnet, når der ønskes koffein uden ekstra kalorier. Elektrolytprofilen er let og passer bedst til kortere pas eller som supplement til andre elektrolytprodukter ved hårde, svedige træninger. Koffeinen kan indgå i en strategi for øget fokus og mentalt overskud.
Opløs 1–2 tabletter i 500–750 ml vand og drik før eller under aktivitet. Særligt egnet til korte og moderate træningspas, spin, løb eller gang, hvor der ønskes koffein og lidt elektrolytter. Kan også bruges i hverdagen som et koffeinholdigt alternativ til sodavand eller kaffe før træning. Ved varme eller lange pas kan den kombineres med energiprodukter og elektrolytter med højere natriumindhold.

