
PurePower har været et vigtigt brand for mange danske motionister, og jeg har selv haft produkterne med i tasken tidligere. Beslutningen om at udfase PurePower handler derfor ikke om, at deres produkter er “forkerte”, men om hvilken retning Sport Energy skal bevæge sig i fremover.
Min vision er at samle et mindre, skarpt sortiment af premium brands med fokus på dokumenteret test, højt kulhydratindtag pr. time og gennemarbejdede elektrolytløsninger. For at kunne holde den linje, er jeg nødt til at vælge nogle gode brands fra – også selvom de har været populære. PurePower sælges derfor kun så længe lager haves, mens hylderne gradvist gives mere plads til de brands, der bedst matcher den langsigtede retning for Sport Energy.
Smagen af cola er sød og let syrlig med en mild brus-effekt. Konsistensen minder om bløde vingummier, der er nemme at tygge under aktivitet. En smag og mundfølelse som vil føles velkendt for mange motionister.
Hver pose indeholder 31 g kulhydrat fra primært glukose og fruktose, som kan bruges til hurtig energi under træning og konkurrence. Der er desuden tilsat en mindre mængde natrium, som bidrager til den samlede væskestrategi. Lavt indhold af fedt og protein gør produktet enkelt at omsætte under aktivitet.
Tag typisk 3–4 stykker hver 20–30 minut under aktivitet, afhængigt af intensitet og øvrigt energiindtag. Tyg grundigt og skyl eventuelt efter med vand eller sportsdrik for hurtigere optagelse. Chews kan bruges alene på kortere pas eller som supplement til gels og drikke på længere ture.

