
PurePower har været et vigtigt brand for mange danske motionister, og jeg har selv haft produkterne med i tasken tidligere. Beslutningen om at udfase PurePower handler derfor ikke om, at deres produkter er “forkerte”, men om hvilken retning Sport Energy skal bevæge sig i fremover.
Min vision er at samle et mindre, skarpt sortiment af premium brands med fokus på dokumenteret test, højt kulhydratindtag pr. time og gennemarbejdede elektrolytløsninger. For at kunne holde den linje, er jeg nødt til at vælge nogle gode brands fra – også selvom de har været populære. PurePower sælges derfor kun så længe lager haves, mens hylderne gradvist gives mere plads til de brands, der bedst matcher den langsigtede retning for Sport Energy.
Citrusvarianten har en frisk, let syrlig citrussmag, der minder om en klassisk sportsdrik. Den er lavet til at være nem at drikke slurk for slurk – både på cyklen, løbeturen og til spinning. Smagen giver mere oplevelse end vand alene, uden at blive for tung eller sød.
En portion på 60 g giver cirka 56 g kulhydrat og 340 mg natrium. Der er altså både energi og elektrolytter i den samme drik. Sammensætningen ligger tæt på det, mange klassiske energidrikke bruger, og vil føles genkendelig for motionister, der mest ønsker noget, der fungerer til almindelig træning.
Bland 60 g pulver i cirka 600 ml vand og ryst godt, til det er opløst. Drik løbende under træningsture på cirka 45–120 minutter – fx spinning, landevejsture eller løb. Et oplagt valg for motionister, der ønsker en enkel og velsmagende energidrik uden at skulle nørde kulhydratstrategier og blandingsforhold.

