Find den rigtige type elektrolyt
Der findes flere måder at få elektrolytter på, og hver form har sine styrker. Her får du et overblik over de fire mest almindelige typer – og hvordan du får mest muligt ud af dem i praksis.
Opløses i vand – nemme og praktiske
Tabletter giver dig en velsmagende drik med elektrolytter og opløses hurtigt i vand. Perfekt til daglig hydrering og kortere træningspas, især i varme omgivelser.
Hvordan bruges de typisk:
Atleter drikker en flaske med elektrolyttablet ca. 30 minutter før træning og fortsætter med små slurke undervejs, især på varme dage. Også gode til brug i løbet af dagen mellem træninger.
Tip:💡
Brug tabletter efter træning i stedet for almindeligt vand, hvis du har svedt meget – det hjælper kroppen med hurtigere væskegenopbygning.
Tygbare – lette at tage undervejs
Chews minder om vingummi og giver en kombination af elektrolytter og ofte en smule kulhydrat. De er hurtige at tage og ideelle i bevægelse.
Hvordan bruges de typisk:
Løbere og funktionelle atleter bruger chews som et hurtigt salt- og energiboost midt i et pas, særligt hvis det er svært at få drukket nok. Ofte tages 1–2 chews hvert 20. minut afhængigt af behov.
Tip:💡
Chews kan være en god “nødbremse” mod kramper – tag et par stykker ved de første tegn på muskeltrækninger.
Koncentrerede – uden smag og fylde
Saltkapsler indeholder typisk natrium, kalium og magnesium og optages hurtigt. De kræver ikke smag eller væske, og er lette at have med i en lille beholder.
Hvordan bruges de typisk:
Ultraløbere, triatleter og cykelryttere tager én kapsel hver 30.–60. minut under længerevarende træning. Kapsler kombineres ofte med almindeligt vand for at undgå mavebesvær og sikre jævn saltbalance.
Tip:💡
Tag en saltkapsel inden starten på en varm eller fugtig træning, især hvis du ved, du sveder meget.
Fleksibel løsning – ofte kombineret med energi
Pulver blandes i vand og giver en kombination af elektrolytter og kulhydrater. Ideelt til længere sessioner og som eneste kilde til både væske og næring.
Hvordan bruges det typisk:
Cykelryttere og triatleter blander pulver i deres flasker og bruger det som primær kilde til væske og energi. Doseringen justeres alt efter træningslængde, temperatur og intensitet.
Tip:💡
Brug to flasker: Én med elektrolytpulver og én med rent vand. På den måde kan du selv styre koncentrationen og undgå at overbelaste maven.
Når det kommer til hydrering og elektrolytter, handler det i bund og grund om at lære din egen krop at kende. For mig tog det tid at finde ud af, hvornår jeg faktisk manglede salte – og hvor meget bedre det hele føltes, når jeg fik det rigtige i tide. Uanset om du vælger tabletter, kapsler, chews eller pulver, så handler det ikke om at gøre det perfekt – men om at finde det, der gør en forskel for dig.
Mit bedste råd? Prøv dig frem. Test det på dine træningsture, ikke kun til konkurrencer. Og lyt til kroppen – den siger mere, end man tror.
Vi ses derude.
– Phillip Kaas
Ultraløber, Ironman-atlet og stifter af Sport Energy
Tak fordi du abonnerer!
Denne e-mail er blevet registreret!