Den hurtigste Tour nogensinde
Så er Touren slut, og for mange herhjemme blev den ikke helt, som man havde håbet. Jonas måtte for første gang i karrieren udgå, og vi håber, han er tilbage på cyklen snart.
Men der var stadig noget at glæde sig over. Mads Pedersen kørte den grønne trøje hjem som den første dansker nogensinde, og Mattias Skjelmose blev nummer seks samlet i sit bedste Tour til dato.
Pogačar vandt sin femte gule trøje. Men det tal, der siger mest om årets løb, er et andet: 43,3 km/t i snit over tre uger. Den hurtigste Tour nogensinde.
Og det er ikke kun ham. Da han slog Pantanis 31 år gamle rekord op ad Alpe d'Huez, fulgte fire konkurrenter med ind blandt de femten hurtigste bestigninger nogensinde. Skjelmose var en af dem.
Hele toppen er rykket. Træning og materiel forklarer noget af det. Men en af de største ændringer er langt mere jordnær, og den handler om, hvor meget energi rytterne får ned undervejs, og hvornår de gør det.
I dette brev


Loftet er nået
Det korte svar er ikke, at de spiser mere. For få år siden var 60 g kulhydrat i timen normen. I dag ligger toppen af feltet omkring 120, og flere studier peger på, at der ikke er meget mere at hente. Maven kan ikke følge med.
Da mængden ramte loftet, flyttede gevinsten sig to andre steder hen.
Fra mængde til timing
Uno-X' ernæringsansvarlige James Moran beskriver skiftet sådan: holdene arbejder nu med, hvornår kulhydraterne kommer ind, og hvordan de tilpasses den enkelte rytter og etape, frem for bare at skrue op. Pogačar blev tidligt i løbet spurgt, om han ikke var sulten. Det var han ikke, for han tog en gel hvert 30. minut.
Køling blev planlagt arbejde
Årets løb blev kørt i op mod 40 grader, og UCI indførte en egentlig varmeprotokol. Ispakker i trøjen, kølevest før start, underarme i kar med isvand. Pogačar kaldte det et logistisk mareridt og fortalte, at tre mand på skift kørte tilbage til bilen efter flasker og is på de lange stræk. Det gør ifølge ham en stor forskel.
Du har ikke en holdbil bag dig, men begge dele kan skaleres ned. Spis efter uret frem for efter fornemmelsen, for sulten kommer for sent, og mærker du den først på en hård tur, er du allerede bagud. Og hold drikken kold: fyld flasken en femtedel op aftenen før, sæt den i fryseren, og fyld resten på om morgenen. Så står den på en isklump og holder langt ind i turen. En lunken flaske bliver til småslurke, uden at du beslutter dig for det.
Sådan holder du rytmen
Uno-X og Netcompany-INEOS kører på Maurten. Serien er den samme hydrogel i tre former, og hver form løser sin del af rytmen.

Maurten Gel 100 | Neutral
25 g kulhydrat, uden vand
Den du sætter uret efter. Kulhydratet ligger i en blød gel, der er nem at få igennem maven, og du behøver ikke skylle den ned med vand. Smagen er så neutral, at man ikke bliver træt af den, når den skal ned igen og igen.
Se Gel 100
Maurten Gel 160 | Neutral
40 g kulhydrat pr. gel, uden vand
Den samme hydrogel, bare i en større portion. To af dem rammer 80 g i timen, så du får dit indtag op uden at skulle have hånden i lommen lige så tit. Neutral smag, og den skal heller ikke skylles ned med vand.
Se Gel 160
Maurten Solid 160 | Neutral
40 g kulhydrat at tygge
Svaret på den trætte mund. En blød bar af havre og ris, som føles mere som mad end som endnu en gel. Skåret over på midten, så du kan tage 20 g ad gangen. Læg den på et roligt stræk, hvor der er tid til at tygge.
Se Solid 160Laktat som brændstof
Til sidst noget, vi ikke sælger dig. Årets mest interessante historie fra feltet gik næsten ubemærket hen: laktat er ikke kun et affaldsstof, det kan også bruges som brændstof. UAE bekræftede under løbet, at de siden 2024 har testet en laktat-drik fra Enervit, og at Pogačar drikker den nu. Den har vi ikke på hylden endnu. Men vi er i gang, og vi gør, hvad vi kan for at være blandt de første herhjemme, der får den hjem til jer.
Se hele Maurten








